Det er rigtig hyggeligt og flot at have friske blomster i vaser stående på hvert et bord derhjemme, men der er bare ét problem, og det er et stort et af slagsen: de visner og dør. Og så er det altså ikke noget kønt syn, når de første blade begynder at falme og, og buketten hænger mere og mere med næbbet. Løsningen er selvfølgelig nem. Det er bare at smutte ned til grønthandleren eller supermarkedet efter en ny buket, men det bliver bare rigtig dyrt i længden, hvis man skal gøre dette en eller to gange i ugen. Der er heldigvis ikke tale om en enten-eller situation, for du kan sagtens have noget grønt i hjemmet uden at skulle løbe i pendulfart mellem dit hjem og blomsterhandleren. Den bedste løsning for dig og dit hjem er op til dig at finde ud af, men nedenfor finder du en række forslag til, hvordan du kan dekorere dit hjem med blomster og grønt uden et glødende dankort.

Tulipaner, roser, liljer, eller?
Der er så mange forskellige blomster at vælge imellem, og det gode ved blomster er, at du kan vælge en ny slags, hver gang du erhverver dig nye. Det kan også være, du har en favoritblomst, som du altid tyer til. Men hvis du tænker lidt ud af boksen, er der også andre måder, hvorpå du kan pryde din bolig på botanisk vis.

Plastikblomster er en af dem. Det er blevet rigtig moderne de seneste år, og man kan efterhånden finde et kæmpe udvalg af netop dette mange steder. Den oplagte grund til, at plastikblomster hitter, er naturligvis, at de ikke dør og derved holder for evigt, hvis ikke man vælger at skifte dem ud med tiden. Og så er kvaliteten af dem steget kraftigt de seneste år, så du kan ofte ikke se forskel, før du kommer helt tæt på og mærker efter.

Du kan også vælge at hænge blomster og planter op på væggene i stedet for. Med en natur plakat får du en masse grønt i dit hjem på en anderledes måde, og du kan være sikker på, at din natur plakat aldrig dør på grund af for lidt vand. Og du kan sagtens gå i gang med at indrette ale værelser i dit hjem, for en natur plakat passer til enhver slags rum i boligen.

Er årsagen til de mange udskiftninger af blomster, at du simpelthen glemmer at vande, så vil selvvandingssystemer måske være en god idé. På den måde sørger planterne selv for at tage det vand, de har brug for, og du behøver ikke at sørge for ?pasning?, når du skal ud af huset.

Hvis det er de mange ture til supermarkedet eller grønthandleren, du gerne vil slippe for, findes der alverdens løsninger på nettet, hvor du kan bestille alle slags blomster online, som bliver leveret til din dør. Du kan vælge en abonnementsløsning, hvor blomsterne kommer automatisk, eller du kan gå ind selv og bestille, når du synes, de tomme vaser trænger.