Der har været meget snak om ?helikopter-forældre? på det seneste: altså voksne mennesker der er så bekymrede for deres børn, at de ikke lader dem være alene et eneste øjeblik. De står altid klar til at træde ind og hjælpe til, hvis barnet står i en svær situation. Det er med god grund, at disse forældre kritiseres: det er ikke sundt for et barn, at være pakket ind i vat på den måde. Selvfølgeligt skal vi passe godt på vores børn: de er sårbare og har brug for trygge rammer. Men vi kan godt kvæle dem i sikkerhed, og det er ikke en god ting. Verden er fyldt med udfordringer og farer, som dit barn på et eller andet tidspunkt er nødt til at stå ansigt-til-ansigt med. Det eneste man opnår ved at isolere sit barn fuldstændigt fra den barske virkelighed er, at de overhovedet ikke ved, hvordan de skal klare sig, når de selv bliver voksne.
Det er i mødet med de mørkere sider af virkeligheden, at vi får en forståelse for hvordan tingene hænger sammen, og kan begynde at opbygge strategier til at overkomme udfordringer. Det er dog vigtigt at der er en balance her. Hvis et barn kastes ud i den kaotiske verden helt uden hjælp, så vil de hurtigt være nødt til at give op. De vil føle sig hjælpeløse og ikke kunne gøre andet, end at græde og tigge om hjælp. Det er absolut ikke konstruktivt, og kan gøre dit barn bange for at gøre noget som helst selv fremover. Men hvis du overbeskytter dit barn, så det aldrig selv er nødt til at løse en udfordring, så forbliver de hjælpeløse. Den rigtige vej frem er altså, at sørge for at barnet oplever en overskuelig mængde udfordringer fra det virkelige liv, så de kan prøve kræfter med selv at løse dem. Barnet skal vide, at de altid kan søge tryghed og hjælp derhjemme: men også at det forventes, at de selv prøver at finde en løsning først.
En god måde at give barnet den selvtillid der skal til for, at konfrontere livets mørke sider, er historier og fortællinger. Børn har en livlig fantasi, og en god historie vil virkeligt gøre indtryk på dem. Ved at fortælle dem en historie hvor der udspiller sig en kamp imellem det gode og det onde, så kan de identificere sig med hovedpersonen, og selv få modet til, at agere på heroisk vis.
Men det kræver, at vi ikke beskytter børnene fra de historier, der har disse elementer. Det er den næste nye form for overbeskyttelse: forældre der køber bøger med hovedpersoner, der aldrig møder modgang. Fortællinger om børn, der altid opfører sig som engle, og som altid er heldige at livet udspiller sig på bedst mulig vis. Disse historier hjælper absolut ikke dit barn med at stå på egne barn.
Heldigvis kan de klassiske historier hjælpe os. De gode Emil fra Lønneberg bøger giver en realistisk indsigt i den menneskelige karakter: alle har lyse og mørke sider, og det er vores ansvar at træffe de rette beslutninger på den baggrund.