Skab Endnu Tættere Bånd Imellem Kæledyr og Børn

Det kan være nærmest magisk at opleve et barn og et kæledyr komme godt ud af det med hinanden. Man elsker jo dem begge to, og det er derfor en enorm lettelse, at de kommer godt ud af det med hinanden. Samtidig ved vi jo, at hver af dem bringer os glæde ? så tanken om, at de også kan bringe hinanden glæde, er noget der varmer vores hjerter.

Men er der monstro nogle ting vi kan gøre for, at skabe endnu tættere bånd imellem kæledyr og børn? Hvis man har mere end ét barn, så er det helt naturligt, at lægge nogle kræfter i at forbedre deres forhold til hinanden. Der er ikke noget mere sørgeligt, end når et par søskende ikke kommer godt ud af det med hinanden. Omvendt er det noget der virkeligt styrker børnene, hvis de bliver rigtigt gode venner, og er der til at støtte hinanden igennem livets mange udfordringer. Som forældre behøver vi ikke blive fortalt, at vi bør hjælpe vores børn med at knytte stærke bånd til hinanden: det er noget vi helt naturligt begynder at gøre.

Men dette instinkt bliver ikke nødvendigvis aktiveret, når vi snakker barn og kæledyr. Jeg vil dog mene, at det stadig godt kan betale sig, at arbejde lidt på det. Det kan godt være hårdt at være enebarn, og her kan et kæledyr altså hjælpe rigtigt meget på tingene. Det er selvfølgeligt ikke det samme som at have en bror eller en søster, men det er stadig rart at vide, at der er et dyr derhjemme, der accepterer én fuldt ud, for den man er. Kæledyr er fantastiske væsener, og jeg ønsker at mit barn både kommer til at se og opleve dette.

Den første ting man bør gøre i den sammenhæng er, at sikre at barnet og kæledyret tilbringer så meget tid som muligt sammen. Der er ganske enkelt ikke noget, der fungerer bedre, end at give dem tid sammen med hinanden. I starten har både kæledyr og barn brug for, at de har tid til at vænne sig til den andens tilstedeværelse. Det kan godt være skræmmende at have et andet levende væsen i nærheden til at starte med. Men med tiden vil både dyret og barnet finde ud af, at de ikke er i farer. Langsomt opdager de, at de er allierede, og kan hjælpe hinanden.

Det næste gode trick er, at inspirere dit barn til at lege mere med kæledyret. Hvis det er en hund du har som kæledyr, så kan legetøj fra Paw Patrol være en god idé. De gør nemlig hunde til en del af barnets daglige leg, og det vil løbende minde barnet om, at kæledyret også er en form for legekammerat. Hvis du har en kat, så kan Hello Kitty eller lignende være et godt bud på noget legetøj.