Sådan Nyder du Sommerens Kolde Øl Selvom du Kører

Sommeren er en årstid, hvor alle vores sanser virkeligt kan komme i spil. Vi kan mærke solens stråler på vores hud. Vi kan høre fuglene synge udenfor, og dufte det nyslåede græs. Den smukke blå himmel fylder vores blikke, og vores smagsløg behages af grillmad og kolde øl. Det er altså med god grund, at de fleste danskere elsker sommeren.

Det er selvfølgeligt irriterende, hvis man snydes for nogle af disse sanseindtryk. Det er eksempelvis utroligt frustrerende at blive solbrændt efter en strandtur. Dels fordi det gør ondt, men mest fordi, at man nu er nødt til at opholde sig indendørs til huden er kommet sig. Det er flere dage, hvor man er afskåret fra synet og duften af sommeren, og hvor sommerens lyde er afdæmpede. Så vi arbejder konstant på, at undgå disse problemer. Vi har lyst til at nyde sommeren fuldt ud, så længe den varer, og det skal være med alle sanserne.

Når det kommer til vores smagssans, så er det grillmad og kolde øl der dominerer her i Danmark. For mange af os, er det smagen af sommer. Hvis man griller derhjemme, så er der ikke noget der holder én tilbage. Men hvad hvis man er på besøg hos en ven, eller noget familie? Det er dejligt at grille med dem man holder af, så der bliver ofte inviteret til grillmad og øl. Hvis man ikke er i gå-afstand fra arrangementet, så er det dog lidt problematisk. Når man kører i bil, så kan man jo ikke så godt drikke en masse kolde øl. Det er farligt for dig selv, for de mennesker du har med i bilen, og for alle de andre på vejene.

Nogle nøjes med at drikke en enkelt øl eller to. På den måde holder man sig typisk under den lovlige promille-grænse. Det er dog ikke en helt optimal løsning. En øl giver ofte lyst til mere, og det er næsten mere frustrerende at skulle stoppe, end det er aldrig at gå i gang. Skulle du være så uheldig at være i et trafikuheld på vej hjem, så kan det stadig give dig alvorlige problemer, at du har drukket lidt øl. Selvom du er under promille-grænsen, så vil du stadig blive mistænkeliggjort, hvis der opstår et uheld. Så det er klart det sikreste at lade være med at drikke.

Det var den konklusion jeg selv drog, for nogle somre tilbage. Jeg var ikke glad for det: men jeg så ikke andre muligheder. Ind til jeg blev budt på en alkoholfri øl en tilfældig grillaften. Jeg havde godt hørt om øl uden alkohol, men havde altid følt mig lettere skeptisk overfor dem. Jeg troede af en eller anden grund ikke, at en alkoholfri øl kunne smage godt. Men jeg tog fejl: jeg opdagede slet ikke, at der var tale om en alkoholfri øl. Efter 2 alkoholfrie øl takkede jeg nej, til den næste: jeg skulle jo køre. Der grinede min fætter af mig, og gjorde mig opmærksom på, at øllene var uden alkohol! Jeg troede ikke på ham, og nærstuderede flasken. Den var god nok!