Folk har typisk to forskellige tilgange til, at få malet væggene i deres hjem. Det interessante er, at de to tilgange er komplette modsætninger: og at ingen af dem har ret! De fleste mennesker laver med andre ord en fejl når det kommer til at male vægge. Jeg vil her forklare hvad de to tilgange er, hvorfor de begge er problematiske, og hvad den rette måde at male vægge er.
Den første tilgang til at male vægge er, at hyre en professionel. Der er som sådan ikke noget galt med at hyre en professionel maler: det kan godt være ganske fornuftigt. Problemet er, at alt for mange tror, at det er nødvendigt at hyre en professionel. De ser det, at male vægge, som værende en virkelig svær opgave. Da man selvfølgeligt ønsker, at ens hjem skal se flot og indbydende ud, har man ikke lyst til at tage nogen chancer. Mange forestiller sig, at det vil være både grimt og tydeligt, hvis man selv har malet sine vægge. Derfor ser de ikke nogen anden vej, end at hyre en maler, til at udføre arbejdet. Dette er en fejl: du kan sagtens male dine vægge selv! Hvis du har masser af penge, og din tid er bedre brugt andre steder, så er det fint at hyre en maler til arbejdet. Men hvis du fint kan finde tiden til selv at male, så er der mange penge at spare. Resultatet kan blive super flot, så længe du gør det ordentligt.
Den anden tilgang til at male vægge er, at det er det simpleste i verden. Det kan godt lyde utroligt simpelt at male en væg. Man dypper penslen i noget maling, og gnider så malingen ud på væggen. Problemet med denne tilgang er, at den undervurderer det arbejde der ligger i, at male på en ordentlig måde. Tager man ikke opgaven seriøst, så ender man med et resultat, der ikke er flot at se på.
Den rette tilgang er altså at erkende, at der ligger noget arbejde og forberedelse i, at male en væg. Men at det samtidig er noget, som langt de fleste mennesker sagtens kan overskue.
Det hele starter med, at forberede sig på den rette måde. Før du begynder at male med væg maling, skal du rense væggene godt og grundigt. Hvis der er fedt eller andet snavs på væggene, så kan malingen nemlig ikke sætte sig ordentligt fast. En god vaskeklud og noget rens er alt, hvad der skal til.
Du bør derefter fjerne alle løse dele fra væggen. Løs maling skal skrabes væk, og søm og skruer skal tages ud. Dæk alle huller med spartelmasse, så væggen er helt flad.
Nu kan du så begynde at male. Sørg for at male med mindst 2 lag, og kig godt efter, om den gamle farve kan ses igennem.