Sådan Klæder du Dig Ordentligt på Til Golf

Golf er en lidt speciel sport, fordi den historisk set har været forbeholdt de rige og succesfulde. Det er ikke nogen hemmelighed, at golf absolut ikke er den billigste sportsgren man kan kaste sig ud i. Der skal købes golfkøller, medlemskab i en golfklub og en masse andre ting. Golf er dog alligevel blevet til en sport, som alle kan prøve kræfter med. Man er ikke længere nødt til at være svinerig eller født ind i den rigtige familie, for at kunne begive sig ud på en golfbane og svinge køllen. Efterhånden som sporten er blevet mere populær, så er priserne faldet ganske betydeligt. De fleste personer i middelklassen kan finde plads i budgettet til at have golf som en hobby.

Der er dog nogle ting omkring golf, som godt kan give én et andet indtryk, hvis man ikke undersøger tingene til bunds. Når man går forbi en golfbane, så kan man eksempelvis ikke lade være med at lægge mærke til, hvor flot alle er klædt på. Alle spillerne på en golfbane ligner at de er CEO?s af store internationale virksomheder: de er klædt elegant og professionelt på fra top til tå. Det er ikke rigtigt noget man ser i andre sportsgrene. Selv de professionelle fodboldspillere, som tjener en betydelig mængde penge, render ikke rundt i luksuriøse jakkesæt når de spiller. Fodboldtøj er langt mere nede på jorden, og ingen føler nogen angst over, om de er klædt flot nok på til at spille fodbold.

Golf er anderledes, fordi det historisk set har været en rigmandssport. Det var en aktivitet som rige mennesker lavede i deres fritid, og her var æstetikken en vigtig bestanddel. Folk var klædt ufatteligt flot på før i tiden: også selvom det ikke altid var den mest praktiske påklædning. Efterhånden som sporten blev mere udbredt, så blev kravene til påklædningen også en smule mere løs. Den øgede konkurrence gjorde også, at der kom mere fokus på de praktiske aspekter af påklædningen: tøj der strammede eller begrænsede ens bevægelighed gik ud over ens evne til at spille så godt som muligt, og blev derfor hurtigt skrottet.

I dag har golf stadig en dresscode der er kraftigt farvet af golf-sportens historie. Hvis du gerne vil spille golf, så er der altså krav om, at du klæder dig ordentligt på. Det er dog slet ikke så uoverskueligt som det lyder. Det er ikke anderledes end hvis du køber tøj til en anden sport, og du kan endda købe nike golftøj der opfylder enhver dresscode. Den grundlæggende idé er, at du skal se både professionel og sporty ud, hvilket man let opfylder ved at have en polo på frem for en t-shirt. Det er dog altid en god idé at kontakte den lokale golfklub før du køber dit golftøj, så du er sikker på, at du opfylder deres dresscode.