Sådan Indretter du Haven Når du Får Hund

Det er helt sikkert en stor gave, at anskaffe sig en hundehvalp til familien. Der er et eller andet magisk ved hundehvalpe, der gør, at man ikke kan lade være med at forelske sig i dem. De er så søde og nuttede, og alle i familien vil føle en enorm glæde indeni, når de finder ud af, at man skal til at holde hund. Efterhånden som hunden bliver ældre, så finder man også ud af, hvorfor hunden bliver kaldt for menneskets bedste ven. Hunde er loyale og glade, og man kan virkeligt mærke deres kærlighed, når man bruger tid sammen med dem. De løber én i møde, når man kommer hjem fra arbejde, og man føler sig virkeligt elsket og velkommen.

Det er dog også en stor opgave, at anskaffe sig en hund. Man påtager sig ansvaret for et andet levende væsen, og det er selvfølgeligt noget man skal tage alvorligt. Det er ikke nok, at være et kærligt menneske, med gode intentioner. Du er også nødt til at lægge noget arbejde i, at indrette dit hjem og din have på en anderledes måde. Hunde er nysgerrige, og den nysgerrighed kan nogle gange volde dem problemer. Da vi jo desværre ikke kan tale med vores hunde, så kan vi ikke advare dem om farlige steder i hjemmet eller i haven. Det er derfor nødvendigt at indrette disse områder på en måde, der naturligt beskytter hunden imod, at rode sig ud i problemer.

Når det kommer til haven, så er der en række ting man skal være opmærksomme på. For det første, så skal man selvfølgeligt sikre sig, at hunden ikke kan stikke af. Selv hvis hunden er trænet godt, og har lært at den ikke må bevæge sig udenfor haven, så kan man ikke vide sig sikker. Hvis din hund får øje på et vildt dyr, så er det meget sandsynligt, at instinkterne vil tage over. Din hund ligger altså ikke engang mærke til, at den er løbet ud af haven: hele dens opmærksomhed er fokuseret på det dyr, den er i gang med at jage. Det er ikke særligt heldigt. Du bør derfor opsætte et havehegn, som kan holde hunden inde i haven, selv hvis vilde dyr kommer forbi. Du bør sikre dig, at havehegnet er højt nok til, at din hund ikke bare kan hoppe over det. Hunde kan faktisk hoppe overraskende højt, så det skal man lige holde sig for øje.

Du bør også passe på med brugen af fælder og sprøjtemidler i haven. En nysgerrig hundehvalp kan let få snuden i klemme i en muldvarpe-fælde, eller komme til at spise en plante, der er blevet sprøjtet med giftstoffer. Er du nødt til at bruge fælder eller sprøjtemidler, så brug hegn eller lignende til at sikre, at din hund ikke kommer i nærheden af dem.