På dage, hvor regnen siler ned og tiden skal fordrives inden døre er der vel ikke noget bedre end at sætte vand over til te eller kaffe og åbne en æske med puslespil. For så, brik efter brik, at samle et motiv, som gerne må være et bjerglandskab eller en storby ved nattetide. Det vigtige er ofte slet ikke motivet. Det er processen, der er det skønne ved puslespil. Det er terapien i det. Man tvinges ned i tempo, og hjerne bliver sat på arbejde, som er sundt for hjerner.
For puslespil er sundt for hjernen. Hjernen elsker at lægge puslespil. Den bliver udfordret på det dejligste af spørgsmål om placering, farvegenkendelse og det, at sætte dele sammen til en helhed. At lægge puslespil er uden tvivl en fryd for hjernen. Den er meget mere skabt til den slags arbejde, end til at hitte rede i, hvorfor din bedste ven mon sagde lige præcis sådan og sådan, da I fik en snak på den lokale café om jeres ikke altid lige sjove privatliv.
Skabt til at undervise i geografi
I 1767 skar englænderen John Spilsbury landene ud af et verdenskort, så hans elever kunne sættes til at sætte dem på plads igen i undervisningstimen. Dermed var verdens første puslespil blevet skabt. Og siden da er der lavet et utal af forskellige puslespil med et utal af motiver og en variation i antallet af brikker, der går fra to til flere tusind.
Når et barn lægger et puslespil med fem brikker, så sker der nogle ting oppe i hjernen. Den bliver trænet på flere forskellige niveauer. Og det samme sker, hvis et voksent menneske lægger et puslespil med 2.000 brikker. Hjernen bliver stimuleret og trænet. Formentlig er dette en af hovedårsagerne til, at det er så givende og sjovt at lægge puslespil.
Vinterhygge
Et puslespil med rigtigt mange brikker kan snildt tage flere dage at lægge. Det er en glimrende vinteraktivitet til de mørke måneder. Man kan sagtens være flere om at lægge puslespil. Det er faktisk bare enormt hyggeligt. Prøv selv. Der er mange at vælge imellem.